Jeg behandler smådyr (kaniner m.fl.), katte, hunde og heste med homøopati som er en form for naturmedicin og et holistisk behandlingssystem.
Den holistiske behandling er helt individuel og sammensættes ud fra et specifikt kendskab til dyrets fysiske symptomer, mentale tilstand, adfærdsmønstre og miljø.
Kroppens egne selvhelbredende kræfter stimuleres på en skånsom og naturlig måde med henblik på at få dyret i balance igen.
Homøopatisk behandling egner sig til langt de fleste sygdomstilstande, herunder kan bl.a. nævnes allergi, hudproblemer, kronisk diarre, blærebetændelse, epilepsi, lever- og nyrelidelser samt luftvejslidelser som f.eks. astma og bronkitis.
Den bruges desuden ved adfærdsproblemer som f.eks. hyperaktivitet, angst, alene-hjemme problemer, urenlighed mv.
Homøopatiske midler er lette at give til dyret og kan sagtens kombineres med almindelig medicin.
Før opstart af behandlingen skal jeg se dit dyr til en konsultation. Der vil typisk være 1-2 opfølgende konsultationer for at evaluere behandlingen.
Der kan være mange grunde til at vælge behandling med homøopati:
- Der er ingen behandlingstilbud eller behandlingsmulighederne i det traditionelle system er opbrugt
- Den medicin dit dyr får virker ikke optimalt eller har mange bivirkninger
- Dit dyr har ændret adfærd, eventuelt efter en bestemt hændelse som f.eks. flytning eller tab af dyreven eller menneskeven
- Dit dyr har fået cancer og du ønsker ikke behandling med operation eller kemoterapi
- Ingen prøver viser noget unormalt men du er sikker på at der er noget galt med dit dyr
- Du vil gerne gøre alt hvad du kan for at styrke dyret så sygdomme kan forebygges bedst muligt og længst muligt
- Du ønsker så naturlig og skånsom en behandling som mulig, uden bivirkninger